Fakta om luftballoner

Hvad er en varmluftballon? 

En varmluftballon består af et hylster (ballonen), en kurv og en gasbrænder. Hylsteret er lavet af rivefast nylon, der er næsten lufttæt. Kurven er flettet af vidjer, således at den kan give sig. En typisk 4-personers ballon har et rumindhold på ca. 2200 kubikmeter og en overflade på ca. 1000 kvadratmeter. Balloner fås dog i mange forskellige størrelser og figurer. Ballonen løfter sig når temperaturforskellen er tilstrækkelig stor mellem temperaturen inde i ballonen og temperaturen udenfor.  

Hvordan flyves en varmluftballon? 

Ballonens tre hoveddele samles inden hylstret fyldes med kold luft, fra en benzindreven blæser. Når ballonhylstret er fyldt med kold luft og ligger som en halvkugle på jorden påbegyndes opvarmningen af luften med gasbrænderen. Opvarmningen fortsætter indtil ballonen står op. Herefter kan starten foretages med yderligere opvarmning. Flyvehøjden justeres ved hjælp af temperaturen i ballonen, der normalt vil være 60-120 grader C. Ballonen flyver med vindens hastighed, og flyvningen opleves derfor i kurven som helt vindstille. Alle lyde fra jorden kan “opfanges” i ballonen, når brænderen ikke er i gang, og man oplever naturen fra helt nye sider. Flyveretningen bestemmes af vinden, og ballonen kan alene styres op og ned. Men jordvinden og højdevinden blæser ofte i lidt forskellige retninger – typisk med 20-30 graders forskel – hvilket giver mulighed for at styre flyveretningen inden for denne vinkel. Flyvehøjden er normalt 500-3000 meter, men kan være både lavere og højere. Landingen foretages normalt blødt og blidt på en god brak- eller græsmark i flyveretningen.

Hvornår flyves en varmluftballon? 

Ballonflyvning finder sted i rolige vindforhold, dvs. svage vinde, ingen turbulens (termik) og ingen nedbør.  I sommerhalvåret flyves typisk i de første par timer efter solopgang og i de sidste timer inden solnedgang, hvor vindforholdene normalt er rolige og den solskabte turbulens er borte. I vinterhalvåret kan flyves hele dagen, men regn, fugt, og blæst giver normalt ikke mange flyvedage på denne årstid.

Hvad sker under konkurrenceflyvning? 

Når varmluftballoner deltager i konkurrencer og mesterskaber, så går det i al sin enkelthed ud på præcisionsflyvning af forskellig karakter. Målet er typisk et vejkryds som ligger nogle kilometer fra dér hvor ballonerne er startet (startstedet). 

Da en Luftballon ikke har noget ”rat”, og piloten kun kan styre ballonen op og ned, så kan flyveretningen kun styres på de forskellige vindretninger der i de forskellige luftlag. Det betyder i praksis, at dén pilot der er bedst til at aflæse vindretningen i de forskellige luftlag og navigere efter – ja, det er ham/hende der vil kunne komme tættest på målet.

Ved alle typer af konkurrencer bruger man enten en ”logger” – en slags gps – hvor piloten digitalt kan markere hvor tæt han har været på målet eller man kan bruge en lille stofpose med sand i den ene ende og stofvimpel i resten af den 170 cm lange og 10 cm brede markør.  

I en konkurrenceflyvning indgår der oftest 2-4 delkonkurrencer. Og under et mesterskab er der ca. 8 flyvninger (og dermed 15-25 del-konkurrencer) – hvis vejret tillader det. Dén pilot der har flest point i de gennemførte konkurrencer vinder mesterskabet. 

For at udfordre konkurrencepiloterne mest muligt, så bruger man typisk 10-15 forskellige konkurrencetyper, som bliver kombineret på forskellige måder.

Sådan bliver man ballon pilot! 

Ballonpiloter (kaldes også ballonskippere eller aeronauter) skal som andre piloter have certifikat før de må flyve i luftrummet. Uddannelsen består både af en teoretisk del med 6 fag og en praktisk flyvetræning. Uddannelsen er tilrettelagt af Dansk Ballonunion efter rammer godkendt af Trafikstyrelsen og foretages af godkendte instruktører, afsluttende med en eksamen og prøve. Endelig skal vordende piloter gennem en lægeundersøgelse med efterfølgende jævnlige lægecheck efter Trafikstyrelsens regler. Hos Dansk Ballonunion kan købes en ballonhåndbog med aktuelt teoripensum.

Hvad koster en ballon? 

Varmluftballoner produceres ikke i Danmark, men der findes flere agenturer. Balloner findes i mange størrelser og prisklasser. Til et komplet udstyr hører også et køretøj, dvs. trailer eller varevogn. Prisen for en ny ballon ligger typisk fra 250.000 og opefter og derudover er der udgifter til lovpligtig forsikring, syn, vedligeholdelse, gasforbrug m.m. Holdbarheden af udstyret afhænger af brug og vedligeholdelse. Typisk holder et ballonhylster ca. 400 flyvetimer (ca. 10-15 års normalforbrug). Kurv og brænder har længere levetid. Ballonen registreres hos Trafikstyrelsen og skal være typegodkendt. Der foretages årlige eftersyn af ballonen efter regler udarbejdet af Trafikstyrelsen og Dansk Ballonunion. Mange balloner både i udlandet og i Danmark er reklamefinansieret. 

Lidt ballonhistorie 

Den 5. Juni 1783 sendte brødrene Montgolfier en 800 kubikmeter stor ballon fyldt med røg (varm luft) til vejrs i Frankrig. Denne fantastiske begivenhed satte Frankrig, England og en række andre lande på den anden ende. Senere samme år (21. November) sendte de en endnu større ballon op med to personer ombord, (Rozier og d’Arlandez), der blev de første mennesker, der prøvede at flyve. Allerede 10 dage senere steg den første gasballon op med sin opfinder C. Charles ombord – det skete også i Frankrig. Eksperimenterne spredtes til mange lande, også til Danmark, hvor apoteker Mühlenstedt gjorde sit første forsøg den 23. November 1783. Siden de første balloner opsendtes i 1783, er ballonflyvningen udviklet betydeligt. Det blev efterhånden gasballonerne, der blev de totalt dominerende – og de blev også grundlaget for udviklingen af luftskibe. I 1960 udvikledes en gasbrænder der kunne forbrænde flydende propan. Det satte gang i den moderne teknik, der har bragt varmluftballonen inden for almindelige menneskers økonomiske rækkevidde. I dag flyves både i gasballoner, varmluftballoner og i kombinationer heraf. Ballonerne er fortsat ballonformede, men moderne konstruktionsteknik har også gjort det muligt at fremstille specielle figurballoner i stort set alle størrelser og former. Kun fantasien sætter grænserne.